850-års jubilæumskruset er et stentøjskrus designet og produceret af keramiker Chad Pessarra. Alle krusene er håndlavede af Chad, og de er derfor hver især helt unikke. Krusene findes i fire forskellige farvenuancer, kan tåle opvaskemaskine og er præget med jubilæumslogoet.
Prisen pr. krus bliver 75 kr., og krusene kan købes på udvalgte salgssteder i løbet af året – disse annonceres løbende året igennem.
Der laves et begrænset antal krus.
Om kunstneren Chad:
Chad Pessarra er højskolelærer på Løgumkloster Højskole, hvor han underviser i keramik. Han har boet i Sønderjylland siden 2018, er oprindeligt fra Texas og uddannet keramiker fra University of North Texas i 2015. Inden han flyttede til Danmark, arbejdede han med sit håndværk på et keramikværksted og har produceret tusindvis af keramiske produkter, både skulpturelle og funktionelle.
Skrevet af: Linda Scholz