I løbet af uge 11-13 bliver det flotte jubilæumsprogram husstandsomdelt i gamle Løgumkloster Kommune (postnummer 6240). Vi er utrolig stolte af resultatet og glæder os til alle har modtaget det. Fra 1. april vil det også ligge fremme i byens butikker, Løgumkloster Kirke, Museet Holmen og flere andre steder.
Programmet er trykt i 8000 eksemplarer. Det er tilblevet med hjælp fra frivillige, der har skrevet artikler og sendt informationer med byens aktiviteter. Økonomien er dækket med annoncer. Programmet er produceret på miljøvenligt Multioffset og Multiart Silk papir. Papiret er Ecolabel og FSC® certificeret.
Omdeling foretages af foreninger og frivillige
- Bedsted området: Bedsted Friskole
- Nr. Løgum/Ellum området: Nr. Løgum spejdere
- Løgumkloster området: KFUM spejder Løgumkloster og Kloster Spejderne
- Øster Højst området: Frivillige
Vi siger dem stor tak og håber I tager godt i mod dem, når de er rundt. Ligeledes en stor tak til alle involverede i tilblivelse af programmet.
Det er nu muligt at få tilføjet events og aktiviteter i det digitale program, hvis oplysninger om: dato, tid, sted og naturligvis navn på eventet, tilsendes LS@weso.dk. Se det digitale program her: Kalender
Programmets Trykinfo
”850 år JUBILÆUM Løgumkloster” Udgives af: Løgumkloster Lokalråd
Udgivet: Marts 2023
Hjemmeside: www.loegumkloster.dk/850-6240
Design og tilrettelægning: fremad – Design & Grafik og WESO – Digital Markedsføring
Tryk: Iprinting.dk – Tinglev
Oplag: 8.000
Husstandsomdelt til postnr. 6240 og udvalgte udleveringssteder
Der tages forbehold for trykfejl og ændringer i programmet.