I løbet af året 1973, der var det år, da Løgumkloster fejrede sit 800-års jubilæum, modnedes ideen om også frem i tiden at markere og mindes jubilæet ved en årligt tilbagevendende begivenhed på en utraditionel måde. ”Årets klokker” blev resultatet af mange og indgående drøftelser. Klokkespillets indvielse med hele kongefamilien som gæster blev jo den 19. august 1973 en af jubilæumsårets helt store begivenheder. Intet var derfor mere nærliggende, end at den ide, der sluttelig blev undfanget, stod i relation til klokkespillet. Ordet ”Klokker”, var samtidig tilpas højtideligt (en slags embedsmand), og han er en tilpas uhøjtidelig person, til at der kunne bygges videre på ideen. Og dette uanset hvilken udformning man i praksis ville give fænomenet. Nu var det også forholdsvis let at få begyndt, fordi man havde et oplagt klokkeremne på hånden. Pastor A. Bork Hansen opfyldte ganske godt alle krav, man ville stille til klokkertitlen.
Helt nøjagtigt defineret blev begrebet i 1973 i grunden ikke. Men foreløbig forestiller vi os klokkeren som en person, der har særlig tilknytning til Løgumkloster. Han behøver ikke ubetinget at være bosiddende her i byen. Han skal have gjort sig bemærket på en særlig måde. Han skal være tilpas kritisk over for sig selv, så han ikke tager sin egen person for højtideligt. Det må nemlig ikke hindre ham i at være med på en god spøg. Han skal have udført noget, der ligger lidt uden for det almindelige. Han skal have klokket i det ind imellem – og han skal være villig til at indrømme det.
Efter flere års pause fra 1985 til 1989, samledes seks af klokkerne til et møde med det eneste punkt på dagsordenen: Klokkerordenens fremtid. Mødedeltagerne enedes her om at sætte et officielt punktum for ordenens virke, blandt andet ud fra den betragtning at der efter ordenens sidste møde i sept. 1986 ikke var tilgået nye idéer eller forslag om ordenens fremtid. Der blev indkaldt til en afsluttende sammenkomst på Hotel Løgumkloster i 1989, hvor ordenens kassebeholdning blev afsat til støtte for velgørende formål, nemlig som delvis betaling for aftenens traktement. Det gør så godt med en lille snaps, sagde Niels Tästensen med et glimt i øjet. Klokkerordenen havde den 28.11.1976 overtaget Vandtårnet i Løgumkloster, og i lovene stod der, at ved foreningens ophør skulle dens ejendom nedgraves ved Løgumkloster galgebakke. Så der stod vi i en vanskelig situation, hvor sveden piblede frem på de gode klokkere, da nedgravning af et helt vandtårn lød temmelig kompliceret. Men den blev løst. Vandtårnet blev tilbageskødet til kommunen.
2012 – Løgumkloster Klokker Orden genopstår
Initiativet til genskabelsen af ordenen er taget af Jens Møller med hjælp fra Flemming Hansen, hvis afdøde far var med i initiativgruppen i 1973. Ligeledes har initiativet fået stor støtte af Günther Brag, som var en af de udvalgte klokkere dengang.
For at være medlem af Klokker Ordenen, der blev oprettet i Løgumkloster for 49 år siden, skulle brødrene være af konstaterbart mandkøn. Således står der i de gamle protokoller for den oprindelige ærværdige Klokker Orden, og det gælder fortsat i Klokker Ordenen af 2012, som en kreds af borgere i byen tog initiativ til at genskabe. Ordenens måde at skabe PR for Løgumkloster på sker bl.a. ved optog igennem byen, hvor man er iført munkekutter. Det kan være ved ”Open by Night”-arrangementer, juleoptog og selvfølgelig ved udnævnelse af en ny ”Årets Klokker”. Til udnævnelse af ”Årets Klokker” – der foregår årligt på Løgumkloster bys fødselsdag den 28. november – vælges en person der har gjort en særlig indsats for Løgumkloster. Det er også en betingelse, at han har ”klokket i det”, er villig til at indrømme det, og nok vil vedblive med at gøre det.
Ved en speciel ceremoni afhentes den valgte nye brune broder af Klokker Ordenens brødre iført munkekutter ved hans hjem, og han føres igennem byens gader til Kapitelsalen i Klosterkirken, hvor selve udnævnelsen skal foregå. Her vil de selvbestaltede klokkere hver for sig bekende, at de ofte klokker i det og vil vedblive med at gøre det. Aftenen slutter med middag med taler, sange og festligt samvær. Optagelsesceremoniens optog følges ivrigt hvert år af pressen og lokale borgere, som er spændt på, hvem den nye klokker nu kan være. Efter 3 gange at have deltaget i en udnævnelse af årets klokker anses noviceperioden for overstået, og klokkeren kan ansøge abbeden om at blive optaget som hvid munk, hvis der er en ledig plads blandt de hvide.
Årets klokkere
1973: Pastor Anders Bork Hansen, Løgumkloster.
1974: Bogtrykker Günther Brag, Løgumkloster.
1975: Journalist H. P. Jensen, Møgeltønder.
1976: Politimester Erik Bøving, Tønder.
1977: Journalist Frode Kristoffersen, Aabenraa.
1978: Statskonsulent Martin Hermannsen, Løgumkloster.
1979: Murermester Harry Jensen, Løgumkloster.
1980: Ingen udnævnelse.
1981: Amtsborgmester Erik Jessen, Aabenraa.
1982: Organist Bendt Gammeltoft Hansen, Svendborg
1983: Skomager og byrådsmedlem Niels Tästensen, Løgumkloster.
1984: Ingen udnævnelse.
1985: TV Syd`s chef Helge Lorenzen, Haderslev.
Medlemmer af Løgumkloster Klokker Orden
De Hvide Munke og deres funktion i ordenen
Abbed: Jens Møller
Prior 1: Bent Erik Beim, Roost – Årets Klokker 2015
Prior 2: Günther Brag
Novice-chef: Ole Caspersen
Degn og almisseuddeler: Ronald Larsen
Foged: Henning Christiansen
Klædemester: Povl Søndergaard
Gæstevært: Brian Feddersen
Kantor: Henrik Dahlmann
Kældermester: Jan Muus
Køkkenchef: Per Sangild
Sygepasser: Peter Langberg, Ballum – Årets Klokker 2012
De Brune Klokkere med optagelsessår
2013: Kell Andersen
2014: Jørgen Popp Petersen
2016: Peter Gjelstrup Andersen
2017: Jens Andresen
2018: Matthias Alpen
2019: Leif Hansen
2020: Søren Ebbesen Andersen
2021: Hans Lautrup Nørgaard
2022: Bjarke Ibsen
