”Østpå knejser over sletten som en kæmpe Kloster Kirke”. Sådan skriver Andreas Egeberg Jensen 1922 i sangen For en fremmed barskt og fattigt. Forfatteren ramte lige præcis det indtryk, man får, når man kommer nordfra over Løgumbjerge til Løgumkloster.

Over det flade landskab tårner Løgumkloster Kirke sig op med den korsformede bygning og den delvist bevarede østfløj af klosteret. Det var formodentlig den samme vej, de første munke kom ad til området ved Løgum.

De var cisterciensermunke, der kom fra Seem ved Ribe og grundlagde klostret på den flade slette o. 1173.
Cistercienserklostre lå på landet og havde også landbrug som indtægtskilde. Munkenes hverdag var fra starten en kombination af bøn og praktisk arbejde, jf. deres valgsprog ”ora et labora”, bed og arbejd. Fra begyndelsen ønskede man at være selvforsynende med landbrugsprodukter, men senere gik man over til at have fæstebønder. Løgum Kloster ejede jordområder helt fra Ribe til Flensborg Fjord. Ved slutningen af middelalderen ejede klosteret bl.a. 193 gårde, fire kirker og flere møller.
Syd for klosteret lå der i middelalderen en vandmølle. Man havde også rindende vand i kanaler gennem klostret. Vandet blev brugt i husholdningen. Cistercienserne dyrkede frugttræer og indførte nye grøntsager, bl.a. gulerødder, persille, rabarber – og skvalderkål, der blev brugt til salat!

Der er ikke fundet rester af det ældste kloster i Løgum. De klosterbygninger, som den bevarede østfløj var en del af, blev bygget i perioden o. 1225-1325.
Anlægget i Løgum fulgte den gængse grundplan for cistercienserklostre: et firefløjet anlæg med kirken som nordfløj. I østfløjen lå bl.a. kapitelsal og munkenes sovesal. Sydfløjen rummede spisesal og køkken. I vestfløjen boede lægbrødrene, som tog sig af det praktiske arbejde i klosteret. Mellem de fire fløje lå klostergården, der var omkranset af en klostergang eller processionsgang. Klosteret i Løgum eksisterede indtil o. 1550. Ved reformationen blev klostergodset overtaget af den verdslige øvrighed. Herredømmet over området skiftede i de følgende århundreder mellem hertugerne på Gottorp Slot i Slesvig og den danske kongemagt. Klosterets ejendom i Vestslesvig blev omdannet til Løgumkloster Amt, som var administrativ enhed indtil 1867.

Den bevarede del af klosterets østfløj er blevet restaureret flere gange i løbet af 1900-tallet.
Kapitelsalen og munkenes sovesal, dormitoriet, bruges i dag til morgensang, andagter, foredrag, koncerter og udstillinger.

Kirken

Den nuværende Løgumkloster Kirke er opført ca. 1225 – 1325.
I 800-året for Løgum Kloster 1973 skrev digteren Jens Rosendal, som på det tidspunkt var lærer på Løgumkloster Højskole, en salme, ”Du som ud af intet skabte”. Da kirken i 2014-2015 blev renoveret, blev der over hovedindgangen indsat en granitoverligger, hvor følgende linjer fra denne salme blev indhugget:

”Tak, at huset her blev bygget
som en sang om Paradis,
som et skaberglimt nedrykket
i vort lavlands tågedis”

Kirken blev bygget i perioden 1225 – 1325 af lokale byggematerialer. Munkestenene blev fremstillet af ler fra Løgumbjerge nordvest for Løgumkloster, soklen af kampesten fra marker på egnen, og kalken var brændt af muslingeskaller fra Vadehavet.
I klostertiden blev kirken udelukkende benyttet af munkene og lægbrødrene. Munkene brugte kirken i forbindelse med tidebønner og messer.
Den lokalbefolkning, der efterhånden kom til omkring klostret, måtte gå i kirke i Nr. Løgum Kirke. Kirken fungerede som klosterkirke frem til midten af 1500-tallet og blev derefter overtaget af den verdslige øvrighed, skiftevis hertugerne på Gottorp Slot i Slesvig og den danske konge. De gottorpske hertuger byggede det renæssanceslot, der ligger vest for kirken, og de brugte også kirken. Først i 1739 blev den sognekirke for indbyggerne i Løgumkloster.
I dag fungerer Løgumkloster Kirke som en almindelig sognekirke, hvor menigheden kommer til gudstjenester, barnedåb, bryllupper, begravelser, koncerter osv.

Byen

Man ved ikke med sikkerhed, hvornår Løgumkloster by blev grundlagt. Der har formodentlig allerede været en spredt befolkning i området, da klostret blev opført. Nr. Løgum Kirke, der også var sognekirke for byen Løgumklosters indbyggere, er opført i slutningen af 1100-tallet, og navnet Lugum eller Løgum kendes fra o. 1200. Landsbyen Starup, der i dag udgør den østlige del af Løgumkloster, omtales i 1492, mens Løgumkloster by nævnes første gang i de skriftlige kilder omkring midten af 1500-tallet.
Det har været udviklingen af klostret, bygningsmæssigt og økonomisk, som har dannet grundlag for selve byen Løgumklosters opståen. Det skete dog først i løbet af 1600-tallet. I 1607 var der 19 gårde og 33 husmænd i byen, et bysamfund med hovedvægten på landbrug var undervejs.
Da klostret blev nedlagt ved reformationen i 1500-tallet, kom Løgumkloster ind under Hertug Hans den Ældre, der residerede i Haderslev. Fra 1580 – 1713 hørte Løgumkloster under hertugerne af Gottorp og derefter under den danske konge, i første omgang Frederik 4., hvis navnetræk stadig ses på både kirkens vestgavl og tavlerne over porten på slottet vest for kirken. Slottet blev opført omkring 1585.

I løbet af 1600-tallet begyndte kniplingsproduktionen i Vestslesvig, og her blev Løgumkloster i 1700-tallet et af centrene. I centrum af byen omkring Markedspladsen og hovedgaderne boede i de kommende århundreder både de velhavende kniplingskræmmere og deres ansatte, kniplerskerne, der med nød og næppe kunne tjene til føden ved at kniple fra morgen til aften. De fleste kniplersker boede til leje, eller var henvist til at bo på nåde og barmhjertighed, fx i præstegården (Storegade 10) eller i Den Günderothske Stiftelse (Slotsgade 10), hvor fattige og faderløse kunne få plads. I 1741 var der 611 kniplersker i byen.
I løbet af 1700-tallet kom mange tyske håndværkere til byen, og i 1700-tallet var den hjemsted for en garnison, som også var med til at forøge befolkningstallet.
Det var også i begyndelsen af 1700-tallet, at teologen, salmedigteren og den senere biskop i Ribe Hans Adolph Brorson opholdt sig i Løgumkloster som huslærer på Slottet. Det var i denne periode, han blev præget af pietismen. Når man bor i Løgumkloster, holder man af tanken om, at han måske skrev salmen ”Op al den ting som Gud har gjort”, mens han gik rundt på engen foran slottet!

Omkring 1780 var der 121 huse i byen, der på det tidspunkt havde fem gader. Indbyggerskaren omfattede 172 familier og 600 enkeltpersoner.
Byen var præget af huse i vestslesvigsk byggestil, karakteriseret ved murede huse med stråtag og meget høj tagrejsning. I 1600-tallet har mange af byens huse formodentlig været gavlhuse, der vendte gavlen ud mod gaden, sådan som der stadig er eksempler på, fx i Klostergade, men i løbet af 17/1800-tallet blev langhusene, der vendte langsiden ud mod gaden, det almindelige. Endnu i dag er bymidten præget af mange smukke huse i den oprindelige byggeskik, fx omkring Markedspladsen, i Slotsgade, Klostergade og Storegade. Efterhånden blev de fleste huse forsynet med tegltag, ikke mindst på grund af de dårlige erfaringer med brandfaren ved stråtagene. Der var to store bybrande i henholdsvis 1728 og 1809, hvor der brændte henholdsvis 26 og 57 huse, hvilket svarede til ca. halvdelen af bebyggelsen.

Endnu omkring år 1800 spillede kniplingsindustrien en rolle. I 1806 boede der ca. 30 kniplingshandlere i byen, og fra 1792 – ca. 1830 havde byen sin egen knipletrådsfabrik. Bygningen ligger endnu i Søndergade og rummer i dag lejligheder.
I løbet af 1800-tallet blev Løgumkloster efterhånden oplandsby til Tønder, flere håndværkere slog sig ned, og de nød sammen med resten af byens befolkning godt af den handel, der opstod omkring de store heste- og kreaturmarkeder. ”Klostermærken”, hvis oprindelse går langt tilbage i den katolske tids Bartholomæusmarked, var det største, og her kom folk rejsende til fra nær og fjern. Markedsfolk, gøglere og godtfolk flokkedes i byens gader, og de hestetrukne karruseller var godt besøgt.
Under 1. verdenskrig stod det dog sløjt til med markedet. Heste og mænd var i krig, og ingen havde råd eller lyst til markedsgøgl.
I 1888 kom jernbanen til Løgumkloster i form af en stikbane til Bredebro.
1901 fulgte så ”æ Kleinbahn”, smalsporsbanen Løgumkloster – Hovslund – Aabenraa.

Det var i årene omkring 1. verdenskrig, at ”Stine mæ æ Bivl” levede i byen. Hun gjorde sit til at sørge for mad til krigsfangerne, til at give markedsdyrene vand og til at give de fordrukne markedsgæster et lille Guds ord med på vejen.
Krigsfangelejren syd for byen blev oprettet i begyndelsen af 1. verdenskrig og husede ca. 2.000 franske, belgiske og russiske krigsfanger. I 1915 døde 71 fanger i lejren under en plettyfusepidemi. Krigsfangegravene ligger stadig i en lille lund syd for Løgumkloster. Fra 1917 var lejren beboet af tyske straffefanger.
Ved afstemningen 10. februar 1920 stemte 542 i Løgumkloster dansk, mens 516 stemte tysk.
I 1924 indviede den dansksindede og den tysksindede befolkning i fællesskab den nye mindelund, som var anlagt øst for kirkegården til minde om de 61 soldater fra Løgumkloster Sogn, som var faldet i 1. verdenskrig.

Efter Genforeningen tilpassede man sig her som overalt i Sønderjylland de nye forhold.
I 1928 indviede man forsamlingshuset, hvor de danske arrangementer foregik, i 1935 fik den tyske kommuneskole egne bygninger på Tønder Landevej (i dag Løgumkloster Efterskole).
I perioden 1926-36 havde man statsbaneforbindelse fra Bredebro over Løgumkloster til Rødekro. Herefter blev den offentlige transport til og fra byen overtaget af rutebiler.
Op gennem 1900-tallet blev byen præget af mange håndværksvirksomheder, et aktivt handelsliv med mange forretninger ved Markedspladsen og de to butiksgader Markedsgade og Storegade.
Siden kom også i løbet af 1960/70´erne et industrikvarter til. Et aktivt foreningsliv, bl.a. i forbindelse med idrætsforeningerne resulterede i, at man fik anlagt idrætshal og friluftsbad.

Siden 1960 er byen blevet kendt ude omkring i landet som kulturcentrum med Løgumkloster Refugium og Løgumkloster Højskole, begge opført 1960. I 1971 oprettedes Museet Holmen, i 1973 – i forbindelse med byens 800-års jubilæum – indviede Kong Frederik IX´s Klokkespil, som var Nordens største klokkespil. Samme år rykkede Folkekirkens efteruddannelse, Præstehøjskolen, til byen. 1979 begyndte Løgumkloster Kirkemusikskole undervisning for landsbyorganister, kirkesangere og som det eneste sted i landet med uddannelse af klokkenister.
I 1992 kom desuden Folkekirkens Pædagogiske Institut (i dag Folkekirkens Uddannelses-og Videnscenter) til rækken af undervisningsinstitutioner, som også omfatter de to efterskoler Løgumkloster Efterskole og SINE. Dermed er byen også blevet kendt som skoleby.

I Løgumkloster Kirke er der et rigt udbud af koncerter, og i byens kulturinstitutioner er der mange muligheder for at høre foredrag og se udstillinger.
Fra 1970´erne og frem har byen haft vokseværk, idet der er blevet opført nye parcelhuskvarterer uden om den gamle bymidte. I dag 850 år efter de første munke ankom, er Løgumkloster by en af Tønder Kommunes største centerbyer. Mange frivillige arbejder sammen om nye tiltag og flere iværksættere vælger Løgumkloster som base for deres nystartede virksomhed. Her udstykkes byggegrunde nord for centrum, mens erhvervslivet vokser i industrikvarteret i syd. Gode børneinstitutioner, en udbygget distriktsskole, friskole og tysk skole med ny børnehave, nye legepladser, mange typer foreninger, gode ældreboliger og nyt plejehjem er med til at gøre Løgumkloster til et godt sted for alle aldre.

Skrevet af: Elsemarie Dam-Jensen