Vi har ansøgt kommunen om etablering af en cykelsti fra Løgumkloster til Tønder via Dravedvej gennem Draved Skov. Det er et stort ønske fra Lokalrådet at øge sikkerheden på Dravedvej, sammenbinde centerbyer og fremme cykelturismen.
I øjeblikket vurderer vi, at vilkår for bløde trafikanter mellem Løgumkloster og Tønder er langt fra optimal og nogen steder direkte farlig.
I hele Tønder Kommune arbejder man med det aktive liv og bevægelse, fx at tage cyklen frem for bilen. Det er derfor oplagt at give kommunens borgere større mulighed for bevægelse mellem centerbyerne på cykel.
Vi har fået flere anbefalinger for etablering af denne cykelsti, herunder Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Handelsstandsforening og Løgumkloster Handel- og Håndværkerforening, der alle ser denne som et stort aktiv for kommunen.
Vi håber at en cykelsti mellem Løgumkloster og Tønder bliver en realitet i nær fremtid.
Jeg vil gerne opfordre til at der arbejdes på at indfaldsvejene Tdr.landevej, Møllegade og Østergade får et smukkere udtryk og mere tryghed for cyklister. Det vil sænke farten væsentlig, kig på Tønder og Skærbæk, det ser godt og vil pynte byen,
Fuld støtte herfra – det er lige hvad der mangler. En gave til Tønders borgere – og selvfølgelig også til os her i byen!
Super initiativ med nogle rigtig gode argumenter og overordnede tanker, så fuld støtte herfra og held og lykke med projektet