
Englændertræf i Løgumkloster
I 1999 blev der afholdt det første Englændertræf, for ejere med biler af engelsk oprindelse. Det var på initiativ af Aase og Hans Hansen i Vojens, der arrangerede det på Brødrene Grams parkeringsplads. Året efter, i 2000 var det ikke muligt at finde et egnet sted i Vojens.Derfor blev det flyttet til Løgumkloster, hvor Ursula og Bent Jessen tog over til og med 2016.
I 2017 etableredes Englændertræf Gruppen, som straks tog over. Englændertræf Gruppen bestod dengang af følgende: en repræsentant fra Løgumkloster Handels- og Håndværkerforening, Tønder Veteranklub, Als Veteranklub, Jaguarklubben og Rootes Danmark. I dag er det Løgumkloster Handels- og Håndværkerforenings 2 repræsentanter fra aktivitetsudvalget – Klosterbiler og Leif Biler, Tønder Veteranklub, Als Veteranklub og Rootes Danmark.
Englændertræffet i Løgumkloster
Historien bag
Tanken var, at træffet skulle være gratis at deltage i, ligesom der ikke skulle være knyttet løb eller opgaver af forskellig art til træffet. Det handlede om hyggeligt samvær med venner og bekendte, og træffet skulle i princippet blot være den gode “undskyldning” for at få en køretur og en hyggelig dag med picnic efter behag.
Ud over en hyggelig dag, har det også altid været tradition, at deltagerne fik en lille erindringsgave i form af enten et glas eller krus med årgang og en illustration på. Disse er for mange blevet et samlerobjekt, og der er eksempler på deltagere, som har været til stede ved hvert træf lige siden træffet tog sin begyndelse.
I 2015 bebudede Bent Jessen at han og Ursula ikke ønskede at fortsætte som arrangør af Englændertræffet i Løgumkloster. Arrangementet videreføres nu af Løgumkloster Handels- og Håndværkerforening, som har en arbejdsgruppe til at stå for at arrangere træffet.
Arbejdsgruppen består af medlemmer af følgende veteranbil klubber: Als veteranklub, Tønder Veteranklub og Rootes Danmark samt et medlem fra Løgumkloster Handels- og Håndværkerforenings aktivitetsudvalg. Sidstnævnte repræsentation skyldes også, at handelsstanden igennem næsten alle år, har arrangeret torvedag på markedspladsen i forbindelse med Englændertræffet.
Pladsen åbner kl. 08.00
| Lørdag | 08.00–13.00 ca. |
Galleri fra træffet
Du kan kontakte Englændertræffet her:
Ena Frandsen
Telefon: +45 22 77 74 39
Mail: englaendertraef@
Kontaktperson
Thomas Nielsen
Mail: alsveteranklub@gmail.com
Lars Juhl – Tønder Veteranklub
Mail: juhle@webspeed.dk
Klik her, hvor du kan tilmelde dig og foretage tilkøb.











